Carbon hjulsæt

WOW – kender I det?

Efter utallige søgninger på carbon hjulsæt – har jeg nu endelig købt et fedt sæt hjul til min racer! Det er ingen hemmelighed, at netop hjulene er noget af det bedste sted at forbedre sin cykel. Nyt hjul kan virkelig ændre på køreegenskaber og udseende.

Valget imellem utallige mærker

Men hvordan vælger man lige hjul imellem utallige mærker? Der findes et hav af mærker når man søger efter carbon racerhjul. Der findes de kendte mærker som HED, Zipp, Fulcrum, Enve osv. Jeg brugte lang tid på at læse om de enkelte hjul. Fandt også nogle tests – men de er jo ret subjektive. Jeg har selvfølgelig også bemærket, hvilke hjul der ser godt ud. Når jeg nu endelig ville brænde en masse penge af på hjul, så skulle de altså også se hamrende godt ud!

Tryghed var vigtigt for mig

Tryghed var vigtigt for mig. Det er mange penge, når man smider cirka 15.000 kr. efter et sæt hjul. Hvad mener jeg med tryghed? Nogle mærker har en såkaldt crash forsikring. Dvs. at man kan få repareret hjulene til et max. beløb. Det synes jeg er mega god stil. De ved jo godt, at de fleste ikke giver nye kr. 15.000 op af lommen, bare fordi de lige kørte i et hul under en tur. Tryghed er også, at man ved at hjulene bliver vedligeholdt. Jeg er ikke selv en nørd, så hvor kan man få smurt lejer osv.? Der fandt jeg Frontbike, som giver 5 års gratis service! Det er vildt at de kan og vil det. De vil sikkert sælge mig noget på servicedagene, men det er også helt ok. Hvis jeg køber noget, så er det fordi jeg har brug for det.

Jeg valgte Black Inc

Valget faldt på Black Inc. Da jeg læste om hjulenes opbygning og at cykelholdet Riwal skal køre på dem i 2017, så slog jeg til! De er super fede. Ser mega godt ud! Jeg valgte Black Inc Fifty i udgaven til slange og dæk (clincher). De er godt nok kun 45 mm. høje, men det er fint i sidevind. Jeg hader, når jeg bliver skubbet rundt på vejen, bare fordi det blæser lidt.
Ja, så faldt valget også på Black Inc fordi
– De har 2 års crash forsikring
– De har keramiske lejer fra CeramicSpeed
– De har vundet flere test
– De er super flotte
– Og så fik jeg lige 5 års gratis service hos Frontbike oveni!

Min nye cykel

Se lige min nye cykel:

Carbon hjulsæt på racer

Carbon hjulsæt på racer

Lukket for kommentarer.