Udstyr til måling af oppetid på maskiner i produktion

Klassisk udfordring i en produktion

Mange produktionsvirksomheder har den samme udfordring. Der er stor variation i maskinernes ydeevne. De har såkaldte gode og dårlige dage. Det giver problemer med planlægning, indkøb, bemanding mm. – og ikke mindst med kundeservice. Variationen skyldes ofte, at der er en masse varierende stopårsager på maskinerne.

Hvordan måle på en maskines oppetid

I fagsproget hedder det OEE – eller Overall Equipment Efficiency. OEE beskriver en maskines samlede udnyttelsesgrad – oppetid x kvalitet x hastighed. Den ubekendte er ofte oppetiden. Den måler man med noget OEE-udstyr. Men målingen er ikke nok. Der skal også følge noget OEE-software med, som kan give en række data. Eks. sammenligning af skift, procenter på stopårsager mm.

Hvad er effekten?

Effekten af OEE målinger kan være markante. Jeg besøgte for nyligt HORN i Midtjylland. Alene fokus på oppetid havde gjort, at de har reduceret fra to til ét skift på deres maskiner! WOW! Og de er ikke engang begyndt at analysere på data endnu. Det er blot et godt eksempel på, hvad kendskab til oppetid og stopårsager kan give i en produktion.
Overblik over mulige resultater:

  • Udsætte investering
  • Øge kapacitet
  • Øge produktivitet
  • Reducere lagre
  • Bedre kundeservice
  • Mindre omkostninger – overarbejde, el/energi
    mm.

Læs mere

Læs mere om OEE, oppetid og stopårsager på flowtool.dk

Lukket for kommentarer.