Test/sammenligning af robotplæneklippere

Valg af robotplæneklipper

Vi har selv købt en robotplæneklipper for godt et år siden. Vi endte med en Robomow MC800. Men faktisk har vi fortrudt lidt. Ikke mindst når en af naboerne har købt en Worx, som faktisk fungerer bedre og er billigere i både køb og drift. Vi har desuden bekendte med både Gardena og Husqvarna.

Læs mere om robotplæneklippere

Vi har nu skrevet en masse mere om robotplæneklippere – bl.a. om de 10 vigtigste parametre ved valg af en robot: Robotplæneklipper – tips, test, guide, videoer mm. >

Video om valg af robotplæneklipper

Jeg har lavet en video om vores erfaringer med robotplæneklippere – Robomow, Worx, Gardena osv.

To former for klippesystemer

Grundlæggende er der to former for klippesystemer:

  • En stor roterende kniv – anvendes i Robomow
  • Små “barberblade” – anvendes i Worx, Gardena, Husqvarna

De to systemer giver også forskelle på robotterne:

  • Robomow larmer mere, kniven er dyrere at skifte og den har sværere ved højt græs (fordi kniven går i stå)
  • Robotter med de små knive larmer meget mindre, er billigere at skifte og kan håndtere højt græs

Fordelen ved Robomow er dens evne til kantklip. Men det er ikke mange steder, hvor den fordel er markant. Kun ved græskanter eks. mod en hæk.
En fordel som Gardena og Husqvarna har er, at de har en “kør hjem” snor. Det betyder, at robotten ikke skal følge kantsnoren hjem, men “blot” finde gå-hjem-wiren. Det sparer den for meget spildtid med hjemkørsel.

Test af robotplæneklippere

Test af robotplæneklippere

Lukket for kommentarer.